ADHD - en skønhedsplet på hjernen?

mandag den 25. februar 2013

I-DIDAKT


Elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser er i centrum i projektet i-Didakt, der løber frem til 2015. Bag projektet står lærerne Hanne Voldborg og Henrik Grum, der har skrevet en master om at bruge it til inklusion af disse elever. Nu skal de udvikle redskaberne i et projekt under Aalborg Universitet og i samarbejde med Horsens og Favrskov Kommuner, hvorefter den endelige afprøvning sker i Herning Kommune.

Læs Folkeskolen.dk artikel om iDidakt

iDidakt

It-pulje på 10 millioner kroner til elever med særlige behov

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har med en it-pulje på 10 millioner kroner valgt at støtte tre projekter med fokus på nye læringsformer og digitale læremidler, som er vigtige redskaber til undervisningsdifferentiering og inklusion.

... "Projektet ”i-DIDAKT” retter sig mod inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Hvilke it- og didaktiske værktøjer virker? Udvikling af en ’toolbox’ som kan anvendes og sammensættes afhængigt af den enkelte klasses, elevs, lærers eller forælders behov i forhold til inklusion. Projektet afsluttes i 2015....."

tirsdag den 5. februar 2013

Skype kan give ADHD-børn rolig undervisning


















Følgende artikel er sakset fra UNI-C, Ministeriet for Børn og Unge
Se artikel her

[28.01.2013]
Teknologi kan være en af vejene til inklusion. Det mener to lærere, der netop har fået seks millioner kroner fra Ministeriet for Børn og Undervisning til at vise, hvordan man kan lette inklusionen ved hjælp af it-værktøjer som Skype og Second Life.

Henrik Grum havde en elev, der led voldsomt af social angst og ikke kunne deltage i klasseundervisning. Derfor sad eleven et andet sted og fulgte undervisningen via Skype. Han kunne se klassen på sin skærm, og klassen kunne se ham på deres skærm, og det var ikke angstprovokerende for ham. Han følte sig inkluderet i klassen, fordi han bidrog til fællesskabet.
Da han senere fysisk kom ind i klassen, var det ikke skræmmende for ham, for han følte, at han kendte de andre elever. De andre opfattede ham heller ikke som mærkelig.
– De sagde bare hej til ham, da han kom, for de kendte ham jo, han var bare en kammerat, fortæller Henrik Grum.
Han er speciallærer på Akademi for Specialundervisning til Unge og Voksne i Horsens og har gennem flere år arbejdet med it-værktøjer. Sammen med Hanne Voldborg, der er lærer og it-vejleder på Søndervangskolen i Hammel, har han skrevet en masteropgave om emnet, og de to har nu fået bevilget seks millioner kroner fra Børne- og Undervisningsministeriets satspuljemidler til et ph.d.-projekt, der skal finde og udvikle værktøjerne og prøve dem af i praksis.

Second Life

Skype er kun én af mange muligheder for at bruge it til at hjælpe med inklusionen. En anden er portalen Second Life, hvor man kan lave sin egen figur og med den gebærde sig i en fiktiv verden – måske en fiktiv verden, der ligner den virkelige verden. Det kan bruges til at lære mange ting, for eksempel færdigheder som at køre i bus.
En tredje mulighed er at lade eleverne tage billeder og føre logbog i løbet af dagen.
Inklusion er muligheden for at bidrage fagligt og socialt i et lærende fællesskab.
– Det er en udbredt misforståelse, at ADHD-børn ikke kan lære af deres erfaringer. Det kan de godt, men det kan være svært at fastholde dem længe nok i oplevelsen til at erfaringen kan blive til læring. Men hvis de for eksempel har lagt billeder på en iPad med deres oplevelser i dagens løb, eller hvis de selv eller læreren skriver blogindlæg, så har de dagens forløb dokumenteret, og så kan man snakke om det senere, siger Hanne Voldborg.
En fjerde teknisk mulighed er egentlig ret lavteknologisk: Den handler om at skrue ned for lydindtrykkene. Man giver læreren et headset med mikrofon og slukker for lyden fra klasseværelsets øvrige elever.
– Mange af disse børn bliver meget let afledt af lyde, forklarer Hanne Voldborg.
Hun har også ladet en kropsligt urolig elev gå ud på gangen med sit headset på, så han eller hun kunne høre læreren læse højt og samtidig bevæge sig rundt, måske endda spille fodbold – uden at forstyrre kammeraterne.

Ikke hele livet bag skærmen

Hanne Voldborg og Henrik Grum understreger, at det ikke er meningen, at ADHD-børnene skal forblive bag en skærm og være afskåret fra de øvrige elever i hele skoletiden.
– Det at bruge skærmen kan være en del af en modningsproces, forklarer Hanne Voldborg.

Hvad er inklusion?

Hanne Voldborg og Henrik Grum bliver ofte mødt med spørgsmålet 'Jamen, er det overhovedet inklusion, hvis eleven sidder et andet sted og følge med via Skype?'
Til det svarer Hanne Voldborg, at man ikke hjælper ADHD-børnene ved at tro, at alle børn skal gøre det samme.
– Inklusion er muligheden for at bidrage fagligt og socialt i et lærende fællesskab. Det kan være i skolen, men også som borger i samfundet, siger hun. 
 – Man ser ofte, at disse børn ikke får lov at bidrage, de får mest negativ respons, og så forsvinder deres motivation. Det hele handler om at udvikle de børns selvtillid og få selvværdet og selvværdsættelsen med, og det kommer ved at få opmærksomhed for det bidrag, man yder. Vi ser teknologien som en mulighed for at de kan bidrage til fællesskabet, siger Henrik Grum.
Han understreger, at teknologien ikke i sig selv er løsningen på alle problemer omkring inklusion.
– Vi vil bare gerne bruge den til at skabe redskaber, som kan lette inklusionen, siger Henrik Grum.

Forskning

Hanne Voldborg og Henrik Grum har skrevet en master om at bruge it til inklusion, 'Ikt faciliteret didaktisk koncept for inklusion af elever med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser i folkeskolen', og nu arbejder de videre med emnet i et ph.d.-projekt.
I masterprojektet undersøgte de hvilke behov hos ADHD-børn og deres familier, der muligvis vil kunne dækkes med it-redskaber. I ph.d.-projektet skal redskaberne findes, videreudvikles og endeligt afprøves. Udviklingen sker i Favrskov og Horsens Kommuner, og den endelige afprøvning vil ske i Herning Kommune.
Hanne Voldborg og Henrik Grum har fået seks millioner kr. af satspuljemidlerne til projektet, der har sin akademiske forankring på Aalborg Universitet.