Forskningsprojektet iDidakt 2013 - 2015. Inklusion af elever med ADHD gennem 12 grundlæggende principper for læring, it-redskaber og virtuelle kommunikationsformer samt relevante didaktiske metoder.
fredag den 21. december 2012
PETERS JUL
Det kan godt være, at det er dagen, hvor jorden går under, men for os er det pludselig blevet juleaften før tid.
Ministeriet for Børn og Undervisning og MIL-konsortiet (AAU, AU, RUC, CBS) har bevilget os et pænt antal millioner og to phd stipendiater i et treårigt forskningsprojekt, hvor tanker og idéer fra vores Masterprojekt "Ikt faciliteret didaktisk koncept for inklusion af elever med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser i folkeskolen" skal skubbes ud over kanten og testes på skoler i tre kommuner: Favrskov, Horsens og Herning.
Udmøntning sker fra puljen til It-baserede læringsformer/pædagogik og redskaber rettet mod fagligt svage elever og elever med særlige behov.
Projektet var ikke muligt uden fantastisk støtte og opbakning fra Professor Elsebeth Korsgaard Sorensen, Senior teknisk leverandør René Brøndberg-Bras, MIL-konsortiet på Aalborg Universitet og Søndervangskolen i Hammel og ASV i Horsens.
Så idag er det en god dag for Peter... og Henrik og Hanne et al...
tirsdag den 18. december 2012
Nye kurser i 2013
I 2013 afholder ADHDinklusion v/Hanne V. Andersen og Henrik Grum kurset
"ADHD, inklusion, læring og it"
UCC københavn.
Center for Undervisningsmidler
For at kunne deltage i kurserne skal tilmelding ske direkte ved uddannelsesinstitutionerne.
Flere oplysninger fås ved henvendelse på adhdinklusion@gmail.com
fredag den 14. december 2012
tirsdag den 6. november 2012
En god dag for Peter!
Når børn med ADHD skal
inkluderes i folkeskolen
Artikel om masterprojektet
Indhold i vores oplæg på A-TEK konferencen afholdt af Socialstyrelsen
tirsdag d. 6. november 2012.
Artikel om masterprojektet
Indhold i vores oplæg på A-TEK konferencen afholdt af Socialstyrelsen
tirsdag d. 6. november 2012.
Børn med ADHD skal inkluderes i
undervisningen i den almindelige folkeskole og ikke ekskluderes fra den
undervisning, de har krav på. Det har længe været et politisk ønske, men det
kræver et paradigmeskift, for som forståelsen er nu, lykkes det ikke for alle.
Det mener Hanne Voldborg og Henrik Grum, der i juni 2011 færdiggjorde
masterprojektet ”IKT faciliteret didaktisk koncept for inklusion af elever med
ADHD i folkeskolen”.
De har udarbejdet en række bud på, hvordan man kan støtte og kompensere i dagligdagen og i skoletiden. Når man har ADHD, kan det være svært at holde koncentrationen i timerne. Når læreren taler oppe ved tavlen, skal man sidde stille på stolen. Men kroppen kan ikke. Uanset hvor meget hjernen beder benene holde sig i ro, så kan benene ikke forstå, det er alvor. Armene og øjnene heller ikke. Hjernen opfatter alle indtryk omkring sig. Alle lugte bliver bemærket, alle synsindtryk og alle følelser er i spil, og tankerne myldrer. Hvad der står i bogen på bordet, eller hvad læreren skriver på tavlen, fylder meget lidt, selvom det egentligt var det, der skulle fylde mest lige i situationen. ”Det kan være svært for et barn med ADHD at finde sig til rette i folkeskolen, og barnet er ofte vant til at få skældud, selv om alle forsøger at undgå det. Barnet har mere brug for støtte end at blive rettet på,” fortæller Henrik Grum.
Sammen med Hanne Voldborg har han interviewet ’et hav af’ pædagoger, undervisere, forældre og børn, der alle har ADHD inde på livet. Derudover har litteraturen, eksperter og deres egne erfaringer som undervisere inden for specialområdet givet dem et godt og bredt overblik over situationen, og de muligheder der er, for at inklusion af børn med ADHD i den almindelige folkeskole kan lykkes. Siden deres master blev færdig har efterspørgslen på projektets resultater været så stor, at de nu overvejer at omskrive opgaven til en bog, som kan guide interesserede gennem den jungle af råd og hjælpemidler, der findes på området. Se verden med barnets øjne
Hele projektet tager udgangspunkt i tolv
teser omkring læring, der fokuserer på både den faglige og den sociale læring.
For at kunne nå ind til den enkelte elev, er underviseren nødt til at sætte sig
i elevens sted og forstå og se verden fra elevens synsvinkel.
”Vi er nødt til
at erkende, at den enkelte elev har brug for et personligt læringsrum. Når vi
har erkendt det, og kan se verden fra elevens sted, kan vi bruge vores egen
merviden til at støtte med de hjælpemidler, vi kender. Og her skal hele
paletten i spil. Det nytter ikke noget, vi kun sætter ind med fx en it-rygsæk.
Alle muligheder skal bruges, både de analoge og de digitale,” fortæller Hanne
Voldborg.
For lettere at kunne forstå, hvad der ligger af muligheder, har de to forfattere til projektet taget udgangspunkt i en fiktiv caseperson, Peter.
Peter er omkring 10 år gammel. I case-beskrivelsen følger vi Peter gennem hele hans dag og ser, hvad han bruger af hjælpemidler til at klare både skoletiden og fritiden. Peter har hjælpemidler og støtte til næsten en hver tænkelig situation i skolen, der kompenseres og støttes op omkring både sanser og motorik, og der skabes, med Peters egen hjælp, en struktur for ham, så han kan komme gennem dagen på en succesfuld måde.
Det er langt fra sikkert, det er alle hjælpemidlerne, der er nødvendige for at inkludere et barn med ADHD, for behovet er forskelligt fra barn til barn. ”Ikke to børn med ADHD er ens. Ud af alle dem, vi har interviewet, har ikke to haft det nøjagtig på samme måde. Peter har noget af det hele, for med ham kan vi tydeligere synliggøre, hvad det er, der vil kunne støtte et barn med ADHD”, siger Henrik Grum. Han understreger, at det er vigtigt at huske på, at der er tale om et barn, der skal ind i en almindelige folkeskoleklasse, og ikke et barn, der skal indgå sammen med andre specialklassebørn.
Paradigmeskift
Hanne Voldborg og Henrik Grum mener
ikke, det de kommer med er en ny løsning på hele problemstillingen. De mener,
de har gjort mulighederne mere overskuelige, og så byder de ind med en tanke om
at anskue problemstillingen fra en anden vinkel. Og det er den, der er vigtigt
at holde fast i, siger de.
ADHD er en ny betegnelse på en gammel lidelse.
Hanne Voldborg og Henrik Grum har fulgt rødderne helt tilbage til 1902. Og
lidelsen, der har haft forskellige titler op gennem årene, har samlet en del
rygter, som har fået lov til at gro fast i befolkningen. Mange tror, at børn
med ADHD er børn af forældre, der tager stoffer, eller som ikke kan finde ud af
at opdrage på dem. Mange tror, det er farvestoffer, blyforgiftning og meget andet,
der er skyld i, at så mange børn får konstateret ADHD. Men faktum er, at ADHD
er arveligt i langt størstedelen af tilfældene, og at man, når man
diagnosticerer et barn, forventer at kunne finde to til tre voksne i barnets
familie, der også kunne få diagnosen.
Det nytter derfor ikke at tro, det
handler om, at barnet skal rettes ind og tilpasses. Barnet har en lidelse, og
det er omverdenen, der skal tilpasse sig barnet. Derfor mener parret, man er
nødt til at droppe forudindtagede forventninger og i stedet fokusere på at lære
verden at kende ud fra barnets synsvinkel.
Og det er den måde at anskue problemstillingen på, som de mener, er nytænkning. Hanne Voldborg og Henrik Grum har igennem deres projekt undersøgt, hvad der er blevet af de børn og unge, der i 1980-erne fik diagnosen. Desværre fandt de ud af, at størstedelen af dem i dag lever i misbrugsmiljøet eller ryger ind og ud af fængslerne. De mener derfor, det er vigtigt, at vi reagerer nu, så vi ikke ender med også at tabe næste generation på gulvet.
Og at der skal noget radikalt til, for at forståelsen for inklusion af børn med ADHD lykkes. ”Havde der været tale om et barn uden arme og ben, så møder vi barnet med forståelse og ved godt, der skal sættes nogle støtteforanstaltninger ind, for at barnet kan klare sig. Men sådan møder vi ikke altid et barn, der har ADHD, selvom vi egentligt burde. Jeg tror, der skal et paradigmeskifte til, før man kan forstå vigtigheden af, at børn med ADHD har brug for støtte, og hvad for en støtte, der skal til, hvis de skal inkluderes i folkeskolen,” siger Hanne Voldborg.
Peters dag.
Peter er omkring 10 år gammel. Hans dag
starter om morgen, hvor alene det at komme igennem morgenritualerne kan være en
prøvelse.
Han har en mobiltelefon, der følger ham dagen igennem. På mobilen
har han fx en liste, hvor han kan krydse af, når han har taget tøj på, børstet
tænder, pakket madkassen osv. Når han er ude af døren, kan han fx læse på
mobilen, hvad han kan lave, imens han venter eller kører i bussen, samt hvor han
skal stå.
I skolen ser Peters plads ser anderledes ud. Hans skrivebord står,
så han ikke kan se hele klassen, der er altid ekstra opgaveark at tage af, han
har en blyantsholder på bordet, og han har en lille bærbar computer, som kan
synkroniseres med mobiltelefonen, så han lettere kan følge med, skrive til og
krydse af, alt efter hvor langt i dagens plan, han er kommet.
Det er også via
computeren/mobilen, han får tilføjet de bonuspoint, han får som belønning, når
noget er gået godt.
Peter har en sækkestol med kugler, der kan omslutte ham, når kroppen bliver for urolig, og han har en timer på computeren, så han kan se, hvor længe der er til frikvarter. Han har desuden hovedtelefoner, der er forbundet med en trådløs mikrofon hos læreren, så han har mulighed for at lukke hele klassen ude og kun høre lærerens stemme.
Peter har stort set hjælpemidler til enhver tænkelig situation i skoletiden og kan følge undervisningen, uanset hvor han befinder sig.
På baggrund af oprindelig artikel af Jeannette Venderby
De har udarbejdet en række bud på, hvordan man kan støtte og kompensere i dagligdagen og i skoletiden. Når man har ADHD, kan det være svært at holde koncentrationen i timerne. Når læreren taler oppe ved tavlen, skal man sidde stille på stolen. Men kroppen kan ikke. Uanset hvor meget hjernen beder benene holde sig i ro, så kan benene ikke forstå, det er alvor. Armene og øjnene heller ikke. Hjernen opfatter alle indtryk omkring sig. Alle lugte bliver bemærket, alle synsindtryk og alle følelser er i spil, og tankerne myldrer. Hvad der står i bogen på bordet, eller hvad læreren skriver på tavlen, fylder meget lidt, selvom det egentligt var det, der skulle fylde mest lige i situationen. ”Det kan være svært for et barn med ADHD at finde sig til rette i folkeskolen, og barnet er ofte vant til at få skældud, selv om alle forsøger at undgå det. Barnet har mere brug for støtte end at blive rettet på,” fortæller Henrik Grum.
Sammen med Hanne Voldborg har han interviewet ’et hav af’ pædagoger, undervisere, forældre og børn, der alle har ADHD inde på livet. Derudover har litteraturen, eksperter og deres egne erfaringer som undervisere inden for specialområdet givet dem et godt og bredt overblik over situationen, og de muligheder der er, for at inklusion af børn med ADHD i den almindelige folkeskole kan lykkes. Siden deres master blev færdig har efterspørgslen på projektets resultater været så stor, at de nu overvejer at omskrive opgaven til en bog, som kan guide interesserede gennem den jungle af råd og hjælpemidler, der findes på området. Se verden med barnets øjne
For lettere at kunne forstå, hvad der ligger af muligheder, har de to forfattere til projektet taget udgangspunkt i en fiktiv caseperson, Peter.
Peter er omkring 10 år gammel. I case-beskrivelsen følger vi Peter gennem hele hans dag og ser, hvad han bruger af hjælpemidler til at klare både skoletiden og fritiden. Peter har hjælpemidler og støtte til næsten en hver tænkelig situation i skolen, der kompenseres og støttes op omkring både sanser og motorik, og der skabes, med Peters egen hjælp, en struktur for ham, så han kan komme gennem dagen på en succesfuld måde.
Det er langt fra sikkert, det er alle hjælpemidlerne, der er nødvendige for at inkludere et barn med ADHD, for behovet er forskelligt fra barn til barn. ”Ikke to børn med ADHD er ens. Ud af alle dem, vi har interviewet, har ikke to haft det nøjagtig på samme måde. Peter har noget af det hele, for med ham kan vi tydeligere synliggøre, hvad det er, der vil kunne støtte et barn med ADHD”, siger Henrik Grum. Han understreger, at det er vigtigt at huske på, at der er tale om et barn, der skal ind i en almindelige folkeskoleklasse, og ikke et barn, der skal indgå sammen med andre specialklassebørn.
Paradigmeskift
Og det er den måde at anskue problemstillingen på, som de mener, er nytænkning. Hanne Voldborg og Henrik Grum har igennem deres projekt undersøgt, hvad der er blevet af de børn og unge, der i 1980-erne fik diagnosen. Desværre fandt de ud af, at størstedelen af dem i dag lever i misbrugsmiljøet eller ryger ind og ud af fængslerne. De mener derfor, det er vigtigt, at vi reagerer nu, så vi ikke ender med også at tabe næste generation på gulvet.
Og at der skal noget radikalt til, for at forståelsen for inklusion af børn med ADHD lykkes. ”Havde der været tale om et barn uden arme og ben, så møder vi barnet med forståelse og ved godt, der skal sættes nogle støtteforanstaltninger ind, for at barnet kan klare sig. Men sådan møder vi ikke altid et barn, der har ADHD, selvom vi egentligt burde. Jeg tror, der skal et paradigmeskifte til, før man kan forstå vigtigheden af, at børn med ADHD har brug for støtte, og hvad for en støtte, der skal til, hvis de skal inkluderes i folkeskolen,” siger Hanne Voldborg.
Peters dag.
Peter har en sækkestol med kugler, der kan omslutte ham, når kroppen bliver for urolig, og han har en timer på computeren, så han kan se, hvor længe der er til frikvarter. Han har desuden hovedtelefoner, der er forbundet med en trådløs mikrofon hos læreren, så han har mulighed for at lukke hele klassen ude og kun høre lærerens stemme.
Peter har stort set hjælpemidler til enhver tænkelig situation i skoletiden og kan følge undervisningen, uanset hvor han befinder sig.
På baggrund af oprindelig artikel af Jeannette Venderby
søndag den 28. oktober 2012
fredag den 20. april 2012
Oplæg om teknologi og inklusion
FLUIDs generalforsamling afholdes i år den 7. juni i København i forbindelse med en konference om INKLUSION.
Vi skal deltage med oplæg og workshop om teknologi og inklusion.
Inklusionen lykkes bedre, hvis vi gennem øget brug af sociale medier styrker identitetsdannelsen, deltagelsen, videndelingen og samarbejdet.
Med udgangspunkt i tre scenarier vil vi belyse, hvorledes teknologier kan virke inkluderende/ekskluderende i forhold til menneskers mulighed for at kunne deltage og bidrage fagligt og socialt i samfundet
Om FLUID
FLUID er den eneste forening der samler udbydere, leverandører og andre interesserede i nye, fleksible, it-støttede undervisningsformer i et aktivt og velfungerende netværk. Vi udveksler erfaringer og hører om hinandens projekter inden for fleksibel uddannelse og læring. Foreningen dækker hele uddannelsesspektret fra grundskole til universitet og efteruddannelsessektoren.
www.fluid.dk
onsdag den 28. marts 2012
Præsentation i VirksomhedsNetværket, Kolding
Asperger i virtuel erhvervspraktik
På det årlige netværksmøde og generalforsamling for "VirksomhedsNetværket" i Kolding præsenterede Carsten Bräuner fra Moport IT sammen med Henrik Grum et 2 måneders virtuelt praktikforløb for en ung kursist med Aspergers Syndrom.
Virksomheden fortalte den gode historie om hvordan man gennem daglige skype- og videokonferencer udviklede en ny Android applikation sammen med et ungt menneske med en diagnose som kræver et særligt hensyn - Men også en diagnose som kan udvikle særlige kompetencer indenfor netop it.
Henrik Grum fik samtidig lejlighed til at udbrede kendskabet til ASV (Akademiet for specialundervisning for unge og voksne) i Horsens og akademiets et år gamle ikt og medielinje.
Henrik Grum inspirerede virksomhedslederne til at samarbejde med de unge fra ASV i fremtidige virtuelle praktikforløb med særligt fokus på virksomhedernes behov for it og medieløsninger.
I oplægget deltog også den unge praktikant fra ASV
Link til virksomhedsnetværket
På det årlige netværksmøde og generalforsamling for "VirksomhedsNetværket" i Kolding præsenterede Carsten Bräuner fra Moport IT sammen med Henrik Grum et 2 måneders virtuelt praktikforløb for en ung kursist med Aspergers Syndrom.
Virksomheden fortalte den gode historie om hvordan man gennem daglige skype- og videokonferencer udviklede en ny Android applikation sammen med et ungt menneske med en diagnose som kræver et særligt hensyn - Men også en diagnose som kan udvikle særlige kompetencer indenfor netop it.
Henrik Grum fik samtidig lejlighed til at udbrede kendskabet til ASV (Akademiet for specialundervisning for unge og voksne) i Horsens og akademiets et år gamle ikt og medielinje.
Henrik Grum inspirerede virksomhedslederne til at samarbejde med de unge fra ASV i fremtidige virtuelle praktikforløb med særligt fokus på virksomhedernes behov for it og medieløsninger.
I oplægget deltog også den unge praktikant fra ASV
Link til virksomhedsnetværket
onsdag den 21. marts 2012
WORKSHOP I JUNI 2012
Kursus i
ADHD, inklusion, teknologi og læring
9. juni 2012Vi tilbyder workshops og undervisning for lærere og pædagoger
Læs mere under
KURSER OG WORKSHOPS
lørdag den 17. marts 2012
KURSUS OM ADHD PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC
Kære kursusdeltager
Tak for fremmødet onsdag d. 14 marts på UCC i København.
Vi håber, at du fik noget med hjem, og som du kan bruge i dit videre uddannelsesforløb og undervisning.
Vi vil blive meget glade for en kommentar til de to blogindlæg på vores kursusblog.
Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til os eller brug for hjælp til implementering af teknologier på din arbejdsplads - eller i din undervisning.
Skriv blot på adhdinklusion@gmail.com
Mange hilsner fra
Hanne og Henrik
tirsdag den 14. februar 2012
KURSUS OM ADHD PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC
Se præsentation om indhold i
ADHD & INKLUSION
under fanebladet KURSER OG WORKSHOPS
Velkommen til kursusdag om ADHD, læring og it
Vedrørende kursus på UCC København onsdag d. 14. marts 2012
Programskitse for dagen.
Oplæg og debat om læring og inklusion for børn og unge med ADHD
Præsentation af teknologier til støtte for læring og inklusion
Afprøvning af kommunikationsformer og samarbejde
Kompenserende redskaber og teknologi.
Deltagelse i virtuelle læringsfælleskaber - eksempler og "hands on"
Opsamling og evaluering
Kurser, Oplæg og foredrag kan bookes gennem adhdinklusion@gmail.com
ADHD & INKLUSION
under fanebladet KURSER OG WORKSHOPS
Velkommen til kursusdag om ADHD, læring og it
Vedrørende kursus på UCC København onsdag d. 14. marts 2012
Programskitse for dagen.
Oplæg og debat om læring og inklusion for børn og unge med ADHD
Præsentation af teknologier til støtte for læring og inklusion
Afprøvning af kommunikationsformer og samarbejde
Kompenserende redskaber og teknologi.
Deltagelse i virtuelle læringsfælleskaber - eksempler og "hands on"
Opsamling og evaluering
Kurser, Oplæg og foredrag kan bookes gennem adhdinklusion@gmail.com
Oplæg i ADHD Foreningen
Tirsdag d 14. februar fremlagde vi masterprojektet om ADHD, inklusion og IKT i ADHD foreningens hovedkontor i Odense.
Vores fokus i fremlæggelsen var metoder til at undervise børn med ADHD ved hjælp af IKT redskaber med baggrund i masterprojektets læringsteori og påviste læringsheuristikker for mennesker med ADHD.
Vores fokus i fremlæggelsen var metoder til at undervise børn med ADHD ved hjælp af IKT redskaber med baggrund i masterprojektets læringsteori og påviste læringsheuristikker for mennesker med ADHD.
onsdag den 8. februar 2012
ADHD, Læring og teknologi
Præsentation af Henrik Grum på pædagogisk råds temamøde om ADHD,
ASV Horsens, 7. februar 2012.
Oplægget var suppleret med handsouts på vores konkrete undervisningsstrategier for børn og voksne med ADHD.
ASV Horsens, 7. februar 2012.
Oplægget var suppleret med handsouts på vores konkrete undervisningsstrategier for børn og voksne med ADHD.
tirsdag den 31. januar 2012
Oplæg om masterprojekt på MIL (Master ICT and Learning)
Torsdag d 2. februar drager vi til København for at holde et oplæg om vores masterprojekt for de kommende mastere på informationsteknologi og læring.
Vi vil beskrive hele processen fra idé til eksamen.
Vi vil beskrive hele processen fra idé til eksamen.
ADHD'er i virtuel praktik
Er brugen af virtuel erhvervspraktik en farbar vej for elever med særlige behov?
Se blogindlægget på Folkeskolen.dk
Se blogindlægget på Folkeskolen.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)