IDIDAKT på A-TEK

Socialstyrelsens konference om teknologi på ADHD-  og autismeområdet foregik i år på Hotel Nyborg Strand. Socialstyrelsen indbød IDIDAKT til at fortælle om forskningsprojektets opstart og valg af teknologier i forhold til målgruppen af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser og inklusion i folkeskolens almindelige klasser.
Oplægget kan ses her:
A-TEK 2013 IDIDAKT

Elever med ADHD skal have en særlig værktøjskasse

Forskningsprojektet I-DIDAKT 2013 – 2015 har til formål at skabe inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, fx ADHD, gennem 12 grundlæggende principper for læring, it-redskaber og virtuelle kommunikationsformer samt relevante didaktiske metoder.

Bag projektet står to lærere, der blandt andet skal udvikle en 'toolbox', som kan sættes sammen, så den passer til den enkelte klasse, elev, lærer eller forældres behov i forhold til inklusion.

Tanken bag projektet er, at elever dels anvender digitale ressourcer til at strukturere deres skoledag, dels anvender forskellige digitale og sociale medier i undervisningen.

Eleverne i klassen skal kunne samarbejde om et fælles emne, men vælge forskellige medieudtryk og deltage uden nødvendigvis at være til stede samtidig i samme fysiske rum. Det handler om medieret virtuel tilstedeværelse.

Gennem I-DIDAKT skal forskere og lærere i fællesskab udvikle en didaktik med it-redskaber, som gør det muligt for alle elever at bidrage fagligt og socialt i undervisningen og skoledagen. I forskningsprojektet skal lærere på tværs af kommuner udveksle erfaringer med it-værktøjer som fx Skype og Kinect (medieret undervisning og deltagelse), Aurasma (augmentet reality), Mobilize-Me og Google (strukturelle støttesystemer).

Projektet er et samarbejde mellem Masteruddannelsen i IKT og Læring ved Aalborg Universitet og tre midtjyske kommuner. I skoleåret 2013-14 udvikles konceptet i Horsens og Favrskov Kommune inden det testes i Herning Kommune i skoleåret 2014-15. Den udviklede toolbox med beskrivelse af redskaber og didaktik til inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser præsenteres i efteråret 2015.

I-DIDAKT

Elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser er i centrum i projektet i-Didakt, der løber frem til 2015. Bag projektet står lærerne Hanne Voldborg og Henrik Grum, der har skrevet en master om at bruge it til inklusion af disse elever. Nu skal de udvikle redskaberne i et projekt under Aalborg Universitet og i samarbejde med Horsens og Favrskov Kommuner, hvorefter den endelige afprøvning sker i Herning Kommune.

Læs Folkeskolen.dk artikel om iDidakt

iDidakt

It-pulje på 10 millioner kroner til elever med særlige behov

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har med en it-pulje på 10 millioner kroner valgt at støtte tre projekter med fokus på nye læringsformer og digitale læremidler, som er vigtige redskaber til undervisningsdifferentiering og inklusion.

... "Projektet ”i-DIDAKT” retter sig mod inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Hvilke it- og didaktiske værktøjer virker? Udvikling af en ’toolbox’ som kan anvendes og sammensættes afhængigt af den enkelte klasses, elevs, lærers eller forælders behov i forhold til inklusion. Projektet afsluttes i 2015....."

Læs hele pressemeddelelsen på Ministeriets hjemmeside

Skype kan give ADHD-børn rolig undervisning

Følgende artikel er sakset fra UNI-C, Ministeriet for Børn og Unge
Se artikel her

[28.01.2013]

Teknologi kan være en af vejene til inklusion. Det mener to lærere, der netop har fået seks millioner kroner fra Ministeriet for Børn og Undervisning til at vise, hvordan man kan lette inklusionen ved hjælp af it-værktøjer som Skype og Second Life.

Henrik Grum havde en elev, der led voldsomt af social angst og ikke kunne deltage i klasseundervisning. Derfor sad eleven et andet sted og fulgte undervisningen via Skype. Han kunne se klassen på sin skærm, og klassen kunne se ham på deres skærm, og det var ikke angstprovokerende for ham. Han følte sig inkluderet i klassen, fordi han bidrog til fællesskabet.

Da han senere fysisk kom ind i klassen, var det ikke skræmmende for ham, for han følte, at han kendte de andre elever. De andre opfattede ham heller ikke som mærkelig.

– De sagde bare hej til ham, da han kom, for de kendte ham jo, han var bare en kammerat, fortæller Henrik Grum.

Han er speciallærer på Akademi for Specialundervisning til Unge og Voksne i Horsens og har gennem flere år arbejdet med it-værktøjer. Sammen med Hanne Voldborg, der er lærer og it-vejleder på Søndervangskolen i Hammel, har han skrevet en masteropgave om emnet, og de to har nu fået bevilget seks millioner kroner fra Børne- og Undervisningsministeriets satspuljemidler til et ph.d.-projekt, der skal finde og udvikle værktøjerne og prøve dem af i praksis.

Second Life

Skype er kun én af mange muligheder for at bruge it til at hjælpe med inklusionen. En anden er portalen Second Life, hvor man kan lave sin egen figur og med den gebærde sig i en fiktiv verden – måske en fiktiv verden, der ligner den virkelige verden. Det kan bruges til at lære mange ting, for eksempel færdigheder som at køre i bus.

En tredje mulighed er at lade eleverne tage billeder og føre logbog i løbet af dagen.

Inklusion er muligheden for at bidrage fagligt og socialt i et lærende fællesskab.

– Det er en udbredt misforståelse, at ADHD-børn ikke kan lære af deres erfaringer. Det kan de godt, men det kan være svært at fastholde dem længe nok i oplevelsen til at erfaringen kan blive til læring. Men hvis de for eksempel har lagt billeder på en iPad med deres oplevelser i dagens løb, eller hvis de selv eller læreren skriver blogindlæg, så har de dagens forløb dokumenteret, og så kan man snakke om det senere, siger Hanne Voldborg.

En fjerde teknisk mulighed er egentlig ret lavteknologisk: Den handler om at skrue ned for lydindtrykkene. Man giver læreren et headset med mikrofon og slukker for lyden fra klasseværelsets øvrige elever.

– Mange af disse børn bliver meget let afledt af lyde, forklarer Hanne Voldborg.

Hun har også ladet en kropsligt urolig elev gå ud på gangen med sit headset på, så han eller hun kunne høre læreren læse højt og samtidig bevæge sig rundt, måske endda spille fodbold – uden at forstyrre kammeraterne.

Ikke hele livet bag skærmen

Hanne Voldborg og Henrik Grum understreger, at det ikke er meningen, at ADHD-børnene skal forblive bag en skærm og være afskåret fra de øvrige elever i hele skoletiden.

– Det at bruge skærmen kan være en del af en modningsproces, forklarer Hanne Voldborg.

Hvad er inklusion?

Hanne Voldborg og Henrik Grum bliver ofte mødt med spørgsmålet 'Jamen, er det overhovedet inklusion, hvis eleven sidder et andet sted og følge med via Skype?'

Til det svarer Hanne Voldborg, at man ikke hjælper ADHD-børnene ved at tro, at alle børn skal gøre det samme.

– Inklusion er muligheden for at bidrage fagligt og socialt i et lærende fællesskab. Det kan være i skolen, men også som borger i samfundet, siger hun. 

 – Man ser ofte, at disse børn ikke får lov at bidrage, de får mest negativ respons, og så forsvinder deres motivation. Det hele handler om at udvikle de børns selvtillid og få selvværdet og selvværdsættelsen med, og det kommer ved at få opmærksomhed for det bidrag, man yder. Vi ser teknologien som en mulighed for at de kan bidrage til fællesskabet, siger Henrik Grum.

Han understreger, at teknologien ikke i sig selv er løsningen på alle problemer omkring inklusion.

– Vi vil bare gerne bruge den til at skabe redskaber, som kan lette inklusionen, siger Henrik Grum.

Forskning

Hanne Voldborg og Henrik Grum har skrevet en master om at bruge it til inklusion, 'Ikt faciliteret didaktisk koncept for inklusion af elever med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser i folkeskolen', og nu arbejder de videre med emnet i et ph.d.-projekt.

I masterprojektet undersøgte de hvilke behov hos ADHD-børn og deres familier, der muligvis vil kunne dækkes med it-redskaber. I ph.d.-projektet skal redskaberne findes, videreudvikles og endeligt afprøves. Udviklingen sker i Favrskov og Horsens Kommuner, og den endelige afprøvning vil ske i Herning Kommune.

Hanne Voldborg og Henrik Grum har fået seks millioner kr. af satspuljemidlerne til projektet, der har sin akademiske forankring på Aalborg Universitet.

PETERS JUL

Det kan godt være, at det er dagen, hvor jorden går under, men for os er det pludselig blevet juleaften før tid.

Ministeriet for Børn og Undervisning og MIL-konsortiet (AAU, AU, RUC, CBS) har bevilget os et pænt antal millioner og to phd stipendiater i et treårigt forskningsprojekt, hvor tanker og idéer fra vores Masterprojekt "Ikt faciliteret didaktisk koncept for inklusion af elever med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser i folkeskolen" skal skubbes ud over kanten og testes på skoler i tre kommuner: Favrskov, Horsens og Herning.

Udmøntning sker fra puljen til It-baserede læringsformer/pædagogik og redskaber rettet mod fagligt svage elever og elever med særlige behov.

Projektet var ikke muligt uden fantastisk støtte og opbakning fra Professor Elsebeth Korsgaard Sorensen, Senior teknisk leverandør René Brøndberg-Bras, MIL-konsortiet på Aalborg Universitet og Søndervangskolen i Hammel og ASV i Horsens.

Så idag er det en god dag for Peter... og Henrik og Hanne et al...

Nye kurser i 2013

I 2013 afholder ADHDinklusion v/Hanne V. Andersen og Henrik Grum kurset

"ADHD, inklusion, læring og it"

UCC københavn.
Center for Undervisningsmidler

For at kunne deltage i kurserne skal tilmelding ske direkte ved uddannelsesinstitutionerne.
Flere oplysninger fås ved henvendelse på adhdinklusion@gmail.com

 Introduktion af case-personen "Peter" 
En dreng på mellemtrinnet med ADHD

En god dag for Peter!

Når børn med ADHD skal inkluderes i folkeskolen

Artikel om masterprojektet 
Indhold i vores oplæg på A-TEK konferencen afholdt af Socialstyrelsen
tirsdag d. 6. november 2012.

Børn med ADHD skal inkluderes i undervisningen i den almindelige folkeskole og ikke ekskluderes fra den undervisning, de har krav på. Det har længe været et politisk ønske, men det kræver et paradigmeskift, for som forståelsen er nu, lykkes det ikke for alle. Det mener Hanne Voldborg og Henrik Grum, der i juni 2011 færdiggjorde masterprojektet ”IKT faciliteret didaktisk koncept for inklusion af elever med ADHD i folkeskolen”.

De har udarbejdet en række bud på, hvordan man kan støtte og kompensere i dagligdagen og i skoletiden. 


Når man har ADHD, kan det være svært at holde koncentrationen i timerne.

 Når læreren taler oppe ved tavlen, skal man sidde stille på stolen. Men kroppen kan ikke. Uanset hvor meget hjernen beder benene holde sig i ro, så kan benene ikke forstå, det er alvor. Armene og øjnene heller ikke. Hjernen opfatter alle indtryk omkring sig. Alle lugte bliver bemærket, alle synsindtryk og alle følelser er i spil, og tankerne myldrer. Hvad der står i bogen på bordet, eller hvad læreren skriver på tavlen, fylder meget lidt, selvom det egentligt var det, der skulle fylde mest lige i situationen.

”Det kan være svært for et barn med ADHD at finde sig til rette i folkeskolen, og barnet er ofte vant til at få skældud, selv om alle forsøger at undgå det. Barnet har mere brug for støtte end at blive rettet på,” fortæller Henrik Grum.




Sammen med Hanne Voldborg har han interviewet ’et hav af’ pædagoger, undervisere, forældre og børn, der alle har ADHD inde på livet.

Derudover har litteraturen, eksperter og deres egne erfaringer som undervisere inden for specialområdet givet dem et godt og bredt overblik over situationen, og de muligheder der er, for at inklusion af børn med ADHD i den almindelige folkeskole kan lykkes.

Siden deres master blev færdig har efterspørgslen på projektets resultater været så stor, at de nu overvejer at omskrive opgaven til en bog, som kan guide interesserede gennem den jungle af råd og hjælpemidler, der findes på området.


Se verden med barnets øjne

Hele projektet tager udgangspunkt i tolv teser omkring læring, der fokuserer på både den faglige og den sociale læring. For at kunne nå ind til den enkelte elev, er underviseren nødt til at sætte sig i elevens sted og forstå og se verden fra elevens synsvinkel.

”Vi er nødt til at erkende, at den enkelte elev har brug for et personligt læringsrum. Når vi har erkendt det, og kan se verden fra elevens sted, kan vi bruge vores egen merviden til at støtte med de hjælpemidler, vi kender. Og her skal hele paletten i spil. Det nytter ikke noget, vi kun sætter ind med fx en it-rygsæk. Alle muligheder skal bruges, både de analoge og de digitale,” fortæller Hanne Voldborg.



For lettere at kunne forstå, hvad der ligger af muligheder, har de to forfattere til projektet taget udgangspunkt i en fiktiv caseperson, Peter.



Peter er omkring 10 år gammel. I case-beskrivelsen følger vi Peter gennem hele hans dag og ser, hvad han bruger af hjælpemidler til at klare både skoletiden og fritiden.

Peter har hjælpemidler og støtte til næsten en hver tænkelig situation i skolen, der kompenseres og støttes op omkring både sanser og motorik, og der skabes, med Peters egen hjælp, en struktur for ham, så han kan komme gennem dagen på en succesfuld måde.



Det er langt fra sikkert, det er alle hjælpemidlerne, der er nødvendige for at inkludere et barn med ADHD, for behovet er forskelligt fra barn til barn.

”Ikke to børn med ADHD er ens. Ud af alle dem, vi har interviewet, har ikke to haft det nøjagtig på samme måde. Peter har noget af det hele, for med ham kan vi tydeligere synliggøre, hvad det er, der vil kunne støtte et barn med ADHD”, siger Henrik Grum.

 Han understreger, at det er vigtigt at huske på, at der er tale om et barn, der skal ind i en almindelige folkeskoleklasse, og ikke et barn, der skal indgå sammen med andre specialklassebørn.



Paradigmeskift

Hanne Voldborg og Henrik Grum mener ikke, det de kommer med er en ny løsning på hele problemstillingen. De mener, de har gjort mulighederne mere overskuelige, og så byder de ind med en tanke om at anskue problemstillingen fra en anden vinkel. Og det er den, der er vigtigt at holde fast i, siger de. 

ADHD er en ny betegnelse på en gammel lidelse. Hanne Voldborg og Henrik Grum har fulgt rødderne helt tilbage til 1902. Og lidelsen, der har haft forskellige titler op gennem årene, har samlet en del rygter, som har fået lov til at gro fast i befolkningen. Mange tror, at børn med ADHD er børn af forældre, der tager stoffer, eller som ikke kan finde ud af at opdrage på dem. Mange tror, det er farvestoffer, blyforgiftning og meget andet, der er skyld i, at så mange børn får konstateret ADHD. Men faktum er, at ADHD er arveligt i langt størstedelen af tilfældene, og at man, når man diagnosticerer et barn, forventer at kunne finde to til tre voksne i barnets familie, der også kunne få diagnosen.

 Det nytter derfor ikke at tro, det handler om, at barnet skal rettes ind og tilpasses. Barnet har en lidelse, og det er omverdenen, der skal tilpasse sig barnet. Derfor mener parret, man er nødt til at droppe forudindtagede forventninger og i stedet fokusere på at lære verden at kende ud fra barnets synsvinkel.



Og det er den måde at anskue problemstillingen på, som de mener, er nytænkning.

 Hanne Voldborg og Henrik Grum har igennem deres projekt undersøgt, hvad der er blevet af de børn og unge, der i 1980-erne fik diagnosen. Desværre fandt de ud af, at størstedelen af dem i dag lever i misbrugsmiljøet eller ryger ind og ud af fængslerne. De mener derfor, det er vigtigt, at vi reagerer nu, så vi ikke ender med også at tabe næste generation på gulvet.

Og at der skal noget radikalt til, for at forståelsen for inklusion af børn med ADHD lykkes.

”Havde der været tale om et barn uden arme og ben, så møder vi barnet med forståelse og ved godt, der skal sættes nogle støtteforanstaltninger ind, for at barnet kan klare sig. Men sådan møder vi ikke altid et barn, der har ADHD, selvom vi egentligt burde. Jeg tror, der skal et paradigmeskifte til, før man kan forstå vigtigheden af, at børn med ADHD har brug for støtte, og hvad for en støtte, der skal til, hvis de skal inkluderes i folkeskolen,” siger Hanne Voldborg.



Peters dag.
Peter er omkring 10 år gammel. Hans dag starter om morgen, hvor alene det at komme igennem morgenritualerne kan være en prøvelse.

Han har en mobiltelefon, der følger ham dagen igennem. På mobilen har han fx en liste, hvor han kan krydse af, når han har taget tøj på, børstet tænder, pakket madkassen osv. Når han er ude af døren, kan han fx læse på mobilen, hvad han kan lave, imens han venter eller kører i bussen, samt hvor han skal stå.

I skolen ser Peters plads ser anderledes ud. Hans skrivebord står, så han ikke kan se hele klassen, der er altid ekstra opgaveark at tage af, han har en blyantsholder på bordet, og han har en lille bærbar computer, som kan synkroniseres med mobiltelefonen, så han lettere kan følge med, skrive til og krydse af, alt efter hvor langt i dagens plan, han er kommet.

Det er også via computeren/mobilen, han får tilføjet de bonuspoint, han får som belønning, når noget er gået godt. 

Peter har en sækkestol med kugler, der kan omslutte ham, når kroppen bliver for urolig, og han har en timer på computeren, så han kan se, hvor længe der er til frikvarter.

Han har desuden hovedtelefoner, der er forbundet med en trådløs mikrofon hos læreren, så han har mulighed for at lukke hele klassen ude og kun høre lærerens stemme.



Peter har stort set hjælpemidler til enhver tænkelig situation i skoletiden og kan følge undervisningen, uanset hvor han befinder sig.

På baggrund af oprindelig artikel af Jeannette Venderby

Vi glæder os til at holde oplæg og workshop for 360 deltagere på Socialstyrelsens A-TEK konference om brug af velfærdsteknologi i forbindelse med læring og hverdagsmestring for mennesker med ADHD og autisme. 

Tirsdag d. 6. november 2012 kl 09.00 i Odense. 

Se programmet HER