ADHD - en skønhedsplet på hjernen?

lørdag den 18. juni 2011

Masterprojekt og eksamen

Torsdag d. 16. juni fremlagde vi masterprojektet "Ikt-faciliteret didaktisk koncept for inklusion af børn med ADHD i skolen" ved eksamen på Master i Ikt og Læring på Aalborg Universitet. Både vejleder Ulla Konnerup (Aalborg Universitet) og censor Anne Gerdes (Syddansk Universitet) fandt vores arbejde velfunderet og værdifuldt, og opfordrede os til at arbejde videre med emnet, idet projektet havde stor relevans i forhold til den aktuelle inklusionsdebat i Danmark. Så nu er vi i tænkeboksen og skal igen prioritere: Skal vi skrive en bog, skal vi udgive papers, skal vi skrive artikler til fagblade, skal vi kontakte udviklere, skal vi søge projektmidler... Senere på dagen fremlagde vi projektet for medlemmer af MIL's aftagerpanel og fandt også her stor interesse for vores arbejde. I forbindelse med eksamen havde vi indrettet et læringsrum for en klasse og illustreret, hvordan vi kunne tilgodese forskellige behov hos en elev med ADHD og skabe mulighed for inklusion og deltagelse i det faglige og sociale fællesskab i læringsrummet.
Præsentation af koncept for inklusion af børn med ADHD

Indretning med fokus på behov hos barn med ADHD

Simpel struktur i den analoge udgave - styr på opgaver

Energi er også vigtig - hjernemad til hjerne på overarbejde


Vi anvender mange forskellige it-redskaber og udtryksformer

Alt vores grej læsses ind - inklusiv kuglestol fra Protac

Fremlæggelse for interesserede medstuderende

Afprøvning af kuglestol, som omslutter og beroliger kroppen
Læringsteser øverst er grundlaget for indretning og design



 

 







torsdag den 16. juni 2011

HMI's ADHD og Asbergerkonference 15. juni 2011

Vi deltog idag i Hjælpemiddel Instituttets ADHD og Asbergerkonference på Comwell i Kolding, hvor der var fokus på anvendelse af it redskaber som støtte for hverdagsmestring. Vi fik lov til kort at præsentere vores masterprojekt på konferencen og havde en stand, hvor vi mødte mange interesserede konferencedeltagere. Vi søgte samarbejdspartnere, som kunne tænke sig at prøve dele af vores koncept af, men samtidig også mulige projektmidler til udvikling af redskabet Instruks. Vi oplevede stor interesse for projektet fra både lærere, pædagoger og organisationer, som udtrykte stor villighed i at støtte vores arbejde.

mandag den 13. juni 2011

Foredrag om inklusion af elever med ADHD i skolen

Vi tilbyder nu to foredrag om inklusion af elever med ADHD i skolen med udgangspunkt i resultaterne fra vores masterprojekt. Foredragene afholdes i september i Jylland og på Sjælland:

7. september kl. 15-17.30 på Gestaltinstuttet i København
21. september kl. 15-17.30 på Søndervangskolen i Hammel

Tilmelding via dette link:
https://spreadsheets.google.com/spreadsheet/viewform?formkey=dFdON0N6MWVseVhGM0p0dHduUDlIUWc6MQ

En god dag for Peter

En god dag for Peter er arbejdstitlen på det didaktiske og pædagogiske koncept, vi har udviklet i masterprojektet. I disse dage arbejder vi på højtryk for at teste, hvor langt vi kan komme med vores tanker i Googles univers, og forsøger at få kalender, blog, pages, docs, buzz etc til at fungere i en helhed. Eksamen torsdag på Aalborg Universitet nærmer sig- og det samme gør ADHD konference i Kolding onsdag. Vi er i sving med at producere materiale til begge dage - og der læses, tænkes, diskuteres, laves plancher og oversigter... Snart er vi klar til at præsentere foredrag og kursusdage for efteråret 2011.

lørdag den 28. maj 2011

An ICT-facilitated didactic concept for inclusion of children with ADHD in primary and secondary education

Abstract

Keywords:
Keywords: ADHD, inclusion, learning, teaching, ICT, learning theory, collaborative learning, Design-based Research, Osmotic Model, cooperative learning, Persuasive technology, captology, mobile technology, didactics, communication, participation, learning themes, learning strategies, learning heuristics, social constructivism.

Authors:
Hanne Voldborg Andersen og Henrik Grum,  MIL, Aalborg University, 2011.

Children with special educational needs, including children with ADHD (Attention Deficit Hyperactive Disorder), should be included to a greater extent in primary and secondary educational normal teaching environments. The integration of children with ADHD in normal classes is made difficult by their reduced attention ability, disturbing hyperactive behavior and over impulsiveness. The authors develop universal hypotheses for learning, which are combined with background theories on ADHD and a qualitative case study in a Danish secondary school, to develop fundamental learning heuristics for children with ADHD. The heuristics are used in the development of a conceptual mobile teaching aid, which builds on the principles of Cooperative Learning and Persuasive Technology
using the Osmotic Model in Design-based Research as methodological tool.  The conclusion is, that a mobile technological artifact combined with a conceptual didactic design can create the possibility of inclusion, participation and learning for children with ADHD.



Ikt-faciliteret didaktisk koncept for inklusion af børn med ADHD i skolen

Abstrakt: 

Keywords:
ADHD, inklusion, læring, ikt, Design-based Research, Osmotisk Model, læringsteori, kollaborativ læring, Cooperative Learning, Persusive Technology, captology, mobil teknologi, didaktik, kommunikation, deltagelse, læringsteser, læringsheuristikker, socialkonstruktivisme

Af Hanne Voldborg Andersen og Henrik Grum, MIL, Aalborg Universitet, 2011

Elever fra det specialpædagogiske område, herunder børn med ADHD (Attention Deficit Hyperactive Disorder) skal i stigende grad inkluderes i folkeskolens almindelige undervisning. Børn med ADHD har manglende opmærksomhed, forstyrrende hyperaktiv adfærd og er impulsive, hvilket vanskeliggør en inklusion af barnet uden understøttende foranstaltninger.
Et studie af diagnosen ADHD, den menneskelige læring samt teknologiske løsninger iværksættes i håbet om at udvikle metoder for inklusion af børn med ADHD. Der udvikles universelle teser for læring, som efterfølgende med baggrund i teori om ADHD og i et kvalitativt casestudie i en dansk folkeskole skaber grundlæggende læringsheuristikker for børn med ADHD. Heuristikkerne anvendes til udvikling af et konceptuelt mobilt læringsdesign, der bygger på principper fra Cooperative Learning og Persuasive Technology. Metodisk anvendes den Osmotiske Model i Design-based Research.
Det konkluderes, at et mobilt teknologisk artefakt med tilhørende didaktisk koncept skaber mulighed for inklusion, deltagelse og læring for børn med ADHD.




torsdag den 19. maj 2011

Eksplorativt studiebesøg i Alhambra

Vi er nået halvvejs i gennemskrivningen af masterprojektet og er færdige med indledning, teori og empiri. Vi tager nu fat på design, intervention, implementering og skriver konklusionen og perspektivering i den nærmeste fremtid.
Vi vælger at benytte muligheden for at tage på studietur til  Granada http://www.alhambra.org/eng for at besøge det mauriske slot Alhambra,  der er meget respektfuldt medieret i det virtuelle miljø i Second Life.
Vi vil anvende besøget for at diskutere mulighederne i andre former for medierede læringsmiljøer.

Billedet hentet 19. maj  fra http://www.alicante-costablanca-spain.com/images/alhambra-night.jpg

onsdag den 11. maj 2011

Projektafslutning ultimo maj.

Tiden for aflevering af projektet nærmer sig hastigt.
Vi har nu efterhånden styr på bilagsmappen - som tæller 130 siders dokumentation.
Derudover skal vi færdiggøre de sidste kapitler og læse korrektur på vores projekt, der allerede nu fylder godt 120 sider.
Vi vælger at benytte de sidste 10 dage af skrivefasen i Malaga, Spanien, så vi kan være fuldt koncentrerede på projektet og undgå de daglige overspringshandlinger :-)

Survey af Prototype 2

Vi gennemfører netop nu trykprøvning af vores prototype2 med henholdsvis lærere og forældre fra vores case, Søndervangsskolen i Hammel.
Vi har udarbejdet en to surveys, hvor informanterne bedes forholde sig til de enkelte elementer i vores design. Vi har adskilt fx morgen- og aftenritualer og undervisningsdesigns, så den enkelte survey er målrettet til hhv forældre og lærere.
Vi har nu mulighed gennem low fidelity "pap-tech" at teste om designet er brugbart - og om det vil kunne støtte og inkludere børn med ADHD.


(Udsnit af survey til forældre)
Informanterne kan samtidig kommenterer vores oplæg med nye ideer og komme med ændringsforslag.

mandag den 2. maj 2011

Klar til fokusgruppeundersøgelser på prototype 2

Vi er ved at lægge sidste hånd på prototype 2 af vores design af et redskab til videndeling, samarbejde og struktur for børn med ADHD og de omsorgspersoner, der omgiver dem.
I kommende uge skal vi gennemføre et fokusgruppeinterview med et lærerteam fra Søndervangskolen, og i næste uge skal designet ligeledes præsenteres og vurderes af forældre til børn med ADHD.
Fokusgruppeinterviewene bliver vores sidste trykprøvning inden specialet skrives færdigt. Herefter er vi klar til at teste de enkelte elementer i forhold til selve målgruppen - børnene, som vi af etiske årsager endnu ikke har været i dialog med.

lørdag den 16. april 2011

Opponentseminar på Århus Universitet

Torsdag d 14 april mødtes vi med de øvrige MIL studerende til opponentseminar i Århus. 
Det er altid en særlig udsøgt fornøjelse at mærke den fortættede stemning af viden og engagement hos de øvrige studerende på MIL. Vi mærker også at afslutningen på studiet nærmer sig!



Vi skulle på seminaret fremlægge vores foreløbige resultater omkring inklusion af elever med ADHD sammen med 2 andre projektgrupper og efterfølgende opponere på de fremlagte specialer.



I vores opponentgruppe havde vi fornøjelsen af at have PhD studerende Marianne Riis fra e-laerning lab og Dekan på det humanistiske fakultet Ålborg Universitet Lone Dirckinck-Holmfeld som kritikere/opponenter på seminaret. 


Vi fortalte bl.a. om progressionen i vores projekt og valg af metoder:
Herunder den "osmotiske model" i design-based research, vores 12 teser om læring, empiri og heuristikker fra 2010 og fund fra empirien fra 2011.  
Det hele leder til ideer om udvikling af et konceptuelt design som Hanne her viser via vores skitser.