Uge 10
Onsdag og torsdag i uge 9 gennemførte vil 2 fremtidsværksteder for hhv. lærere og forældre på Søndervangsskolen i Hammel.
Begge fremtidsværksteder blev en succes og bidrog ganske effektivt til vores empiriske materiale.
Både lærere og forældre var meget aktive i kritikrunderne - og havde efterfølgende mange spændende visioner om inklusion af børn med ADHD i folkeskolen.
Grupperne var begge dage delt op i 3 visionsgrupper, der skulle reflektere over den bedste skoledag for elever med ADHD i indskolingen, mellemtrinnet og i udskolingen. Men også visioner om, hvordan lærere og forældre kan håndtere problemstillingerne med inklusion af børn med ADHD i skolen, i fritidstilbud og i sociale netværk.
Afslutningsvis diskuterede vi med deltagerne - uden for rammen af fremtidsværkstedet - forskellige mobile teknologier som kunne tænkes at have en positiv effekt på barnets læring.
Vi indbød samtlige deltagere til at deltage i et seminar i september (dato ikke fastlagt), hvor vi fremlægger vores resultater.
Fremtidsværkstedet var modiciferet i forhold til handlefasen, da vi har valgt at indrage punktet i vores videre studie og som forhåbentlig bidrager med bud på løsninger.
Kredsen er sat til kritikrunden.
Der kom rigtig mange kritiske udsagn. Men først præsenterede deltagerne sig i grupper på 3.
De fortalte bl.a. hinanden om deres børn eller for lærerne, deres undervisningserfaring af børn med ADHD.
Henrik var værkstedsleder og faciliterede processen i kritik- og visionsfasen.
Hanne løste den store opgave, at få alle udsagn skrevet på den interaktive tavle og få produceret stemmesedlerne med de kritiske udsagn.
Vi samlede udsagnene i hovedpunkter og talte stemmer op i pausen.
Efter en pause med smurte sandwich, øl, vand og kaffe, frugt og chokolade (det er dyrt at være MIL-studerende) forberedte hver gruppe et væsentligt punkt, som de ville fremlægge for plenum.
Vi samlede til slut alle visioner ind fra gruppens sekretær til videre studier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar