ADHD - en skønhedsplet på hjernen?

lørdag den 16. april 2011

Opponentseminar på Århus Universitet

Torsdag d 14 april mødtes vi med de øvrige MIL studerende til opponentseminar i Århus. 
Det er altid en særlig udsøgt fornøjelse at mærke den fortættede stemning af viden og engagement hos de øvrige studerende på MIL. Vi mærker også at afslutningen på studiet nærmer sig!



Vi skulle på seminaret fremlægge vores foreløbige resultater omkring inklusion af elever med ADHD sammen med 2 andre projektgrupper og efterfølgende opponere på de fremlagte specialer.



I vores opponentgruppe havde vi fornøjelsen af at have PhD studerende Marianne Riis fra e-laerning lab og Dekan på det humanistiske fakultet Ålborg Universitet Lone Dirckinck-Holmfeld som kritikere/opponenter på seminaret. 


Vi fortalte bl.a. om progressionen i vores projekt og valg af metoder:
Herunder den "osmotiske model" i design-based research, vores 12 teser om læring, empiri og heuristikker fra 2010 og fund fra empirien fra 2011.  
Det hele leder til ideer om udvikling af et konceptuelt design som Hanne her viser via vores skitser.






mandag den 11. april 2011

Kontakt til PPR

Vi er blevet kontaktet af faglig leder af PPR Favrskov med henblik på møde om inklusion af elever med ADHD, hvilket vi selvfølgelig har sagt ja til. Vi ønsker jo med dette aktionsforskningsprojekt at skabe forandring, og i den proces spiller PPR en vigtig og afgørende rolle.
Vi aftalte at mødet skulle være i begyndelsen af maj eller starten af juni. PPR kontakter os mht. eventuel dato.

søndag den 3. april 2011

Designfasen er i gang

Vi er ved at være færdige med analyse af vores datamateriale fra fremtidsværksteder og interviews med forældre, lærere og speciallærere, og er SÅ klar til at komme i gang med designfasen.
Vi besøgte i sidste uge Trifork, som stillede et udviklingsteam til rådighed i tre timer. Vi fremlagde vores visioner, og de forsøgte at skitsere muligheder og begrænsninger i vores idérigdom.
Efter mødet stod det klart for os, at vi måske var en anelse for visionære??! Vi ville sikkert kunne tømme tanken med ABT midler et par gange, hvis alle vores forslag skulle realiseres :-)
Hjemme igen forsøgte vi at indkredse nogle af de mest centrale ideer til design, som vi vil prøve at arbejde videre med:
  • Overblik over hverdagen
  • Tidsstyring af delopgaver
  • Virtuelle sociale historier
  • Samarbejdsstyring
  • Afdækning af kompetencer og udfordringer
Vi holdt designudviklingsmøde over Skype og tegnede og klippede disse idéskitser:





torsdag den 24. marts 2011

Litteratur og fremgang i skriveprocessen

Vi havde i mandags vejledning på den første halvdel af projektet, som omhandler teori om ADHD, læring og inklusion samt behandling af data fra fremtidsværksteder og interviews. En rigtig spændende proces...
I denne uge læses og skrives der på livet løs for at færdiggøre denne første halvdel, og vi vil i den kommende tid på bloggen beskrive nogle af de bøger, som har inspireret os i vores arbejde.

"Bogen at leve med ADHD - da Rita flyttede ind" er en velskrevet og let tilgængelig bog skrevet af praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ane-Marie Erenbjerg.
Bogen indeholder en lang række personlige beretninger, hvor børn, unge, voksne, forældre og øvrige pårørende fortæller om livet med ADHD. Derudover rummer bogen korte faktuelle afsnit om ADHD, symptomer, behandling og gode råd.

Bogens undertitel, "da Rita flyttede ind" - stammer fra kvinde, der fortæller om tiden før og efter hendes mand starter i medicinsk behandling med Ritalin for sin ADHD, hvor hun siger til børnene om farens positivt ændrede adfærd i familien: Jamen det var jo før Rita flyttede ind - og dermed gjorde en forskel i den familie.

Vi søger i vores projekt andre metoder til at gøre en forskel for mennesker med ADHD. Rita må godt være med, men måske skal hun suppleres af værktøjer, handleplaner og bevidste strategier for at give en størst mulige effekt og udvikling?!

Læs selv mere i bogen. Den kan anbefales til alle: diagnosticerede, pårørende, lærere, pædagoger eller andre omsorgspersoner, der hurtigt vil skaffe sig viden om ADHD.

lørdag den 19. marts 2011

Empiri

Uge 11
Transskription og kategorisering af de to de strukturerede interviews fra Lagagerskolen, Århus og Firkløverskolen, Randers.
Det blev til 50 siders indsigtsfuldt materiale som vi sammen med materialet fra fremtidsværkstederne skal bruge i en stor syntese af vores læringsteoriske model, teori og viden om  ADHD, samt heuristikker om læring for voksne med ADHD . Heuristikker som vi bl.a. udviklede i 2010 på baggrund af semistrukturerede interviews af speciallærere og voksne kursister med ADHD.  Samtidig har vi arbejdet hårdt med at færdiggøre hele den teoretiske del af opgaven til vejledning.

Transskriptionen af de 2 videointerviews blev foretaget vha. indtalingsprogrammet Dictus.
Se også
http://www.pdc.dk/dictus/


Vi  har nu en spændende aftale i hus i uge 13 med Trifork vedrørende. næste store step i specialet: Udvikling af designs!
Trifork http://www.trifork.com er softwareleverandør og har bl.a. udmærket sig ved at  udvikle software til mobile platforme.



Er der grænser for it-udviklingen?:
http://www.trifork.com/item/8068
Uge 12
Står på færdiggørelse af  delkonklusion i det første osmotiske hjul i vores projektmodel.
Vi starter derefter op med  udvælgelse af interessante artikler om ADHD/autisme og IKT fra vores litteratursøgning.

tirsdag den 15. marts 2011

Fremtidsværksted

Uge 10
Onsdag og torsdag i uge 9 gennemførte vil 2 fremtidsværksteder for hhv. lærere og forældre på Søndervangsskolen i Hammel.

Begge fremtidsværksteder blev en succes og bidrog ganske effektivt til vores empiriske materiale.
Både lærere og forældre var meget aktive i kritikrunderne - og havde efterfølgende mange spændende visioner om inklusion af børn med ADHD i folkeskolen.
Grupperne var begge dage delt op i 3 visionsgrupper, der skulle reflektere over den bedste skoledag for elever med ADHD i indskolingen, mellemtrinnet og i udskolingen. Men også visioner om, hvordan lærere og forældre kan håndtere problemstillingerne med inklusion af børn med ADHD i skolen, i  fritidstilbud og i sociale netværk.
Afslutningsvis diskuterede vi med deltagerne - uden for rammen af fremtidsværkstedet -  forskellige mobile teknologier som kunne tænkes at have en positiv effekt på barnets læring.
Vi indbød samtlige deltagere til at deltage i et seminar i september (dato ikke fastlagt), hvor vi fremlægger vores resultater.

Fremtidsværkstedet var modiciferet i forhold til handlefasen, da vi har valgt at indrage punktet i vores videre studie og som forhåbentlig bidrager med bud på løsninger.

Kredsen er sat til kritikrunden.


Der kom rigtig mange kritiske udsagn. Men først præsenterede deltagerne sig i grupper på 3.
De fortalte bl.a. hinanden om deres børn eller for lærerne, deres undervisningserfaring af børn med ADHD.

Henrik var værkstedsleder og faciliterede processen   i kritik- og visionsfasen.



Hanne løste den store opgave, at få alle udsagn skrevet på den interaktive tavle og få produceret stemmesedlerne med de kritiske udsagn.

Vi samlede udsagnene i hovedpunkter og talte stemmer op i pausen.




Efter en pause med smurte sandwich, øl, vand og kaffe, frugt og chokolade (det er dyrt at være MIL-studerende)  forberedte hver gruppe et væsentligt punkt, som de ville fremlægge for plenum.
Vi samlede til slut alle visioner ind fra gruppens sekretær til videre studier.

onsdag den 9. marts 2011

Strukturerede interviews på specialskoler.

Uge 9
Vi besøgte i går specialskolerne Firkløverskolen i Randers og Langagerskolen i Århus, som tog velvilligt imod vores besøg.

Vi udførte strukturerede interviews, der var tilrettelagt på baggrund af vores 12 teser om læring. Teorien er udviklet i vores projekt IKT og Læring, 2010. Vi videofilmede de 2 interviews, der hver varede ca. 1½ time.
Vi afprøvede læringsteserne på yderst velkvalificerede respondenter (pædagogisk konsulent, speciallærer og en skoleleder), der alle i en lang årrække har undervist elever med autisme og ADHD.
Efter interviewene er det slående, hvor "gangbar" vores læringsteori er som teoretisk model og spørgeramme, og hvor nemt den peger på kerneproblemstillingerne mht ADHD og læring.

Vi blev efterfølgende vist rundt på skolerne, hvor vi fandt inspiration til arbejdet med teknologiske løsninger.




Vores ide med en taskbar (rød, gul, grøn) på skærmen i forhold til tidsforbrug på en opgave - er her benyttet visuelt med sedler som bliver sat på computerskærmen i forhold til opgavens afslutning. (Langagerskolen)




Undervisning og aktiviteter er visualiseret i form af tegninger, billeder og ikoner.
(Langagerskolen)


                          
Billedvæg  (Firkløverskolen)


Hanne er optaget af at fastholde vores mange spændende indtryk
(Langagerskolen)

lørdag den 5. marts 2011

Møde med samarbejdende skole og metodeovervejelser

Problemformulering blev igår diskuteret med samarbejdende skole, som vælger at lade mange ansatte deltage i onsdagens fremtidsværksted for lærere. Det er sværere at få kontakt til forældre, der har tid og overskud til at deltage. Men de mange mails og kontakter vi får vedrørende projektet afslører et enormt behov for netværk for forældre til børn med ADHD. Vi er nødt til at inddrage denne overraskende dimension i vores design.
Ellers går tiden med metodeovervejelser specifik i forhold til fremtidsværksted og strukturerede interviews i næste uge og mere generelt i forhold til forskningstilgangen, som er mere hermeneutisk fortolkende end positivistisk dømmende.

fredag den 4. marts 2011

Erfaringer med iPads

De indledende øvelser er så småt begyndt.
Vi tester teknologien i den kompenserende undervisning på Akademi for Specialundervisning i Horsens og VUC L'earn. Touch-teknologien og den intuitive interaktion virker motiverende på kursisterne og skaber nye veje for læring.


Litteratursøgning og forskningsprojekter.

Vi er netop blevet begunstiget med "state of the art" referencer fra "HANDS" projektet i Ålborg støttet af EU midler.
HANDS startede med at orientere sig mod diagnosen autisme - men sør'me om ikke de også nu kigger på ADHD problematikken - med særligt fokus på den mobile teknologi.
Morten Aagaard har efter et møde i på Ålborg Universitet sendt utroligt brugbart materiale til vores speciale.